Oktober 2008:

Vi har i løbet af de seneste 3 år, vi har haft vores alpakaer ( kamel-art) udviddet besætningen til nu af indeholde 9 voksne samt et enkelt hoppeføl, der er født i juni 2008.

Desværre fødte vores lille brune hoppe et dødfødt hoppeføl i februar.

Dyrene fremkommer i forskellige farver; hvide, sorte,  mellem og mørkebrune samt en enkelt broget. Vores nye hoppeføl er hvid med en rød bagdel og den er ligeså blød som den ser ud.


Ulden der vokser på disse meget rare og nysgerrige dyr er meget finfibret og efter at have klippet i 2 år, har vi nu fået spundet vores egen alpakagarn, det er blevet til en
meget varm brun farve og en dejlig grå ( sort og hvid mixet)

Vi har haft dem med på Kongskildemarkedet i september i år. Det vakte stor interesse hos publikum, ligesom det gør, når vi holder økologisk høstmarked herhjemme hvert år
ligeledes i september .

Der vil i det nye år være færdigstrikkede ting af vores garn i butikken. Og vi håber selvfølgelig også på nye føl på marken i løbet af 2009.


En anden nyhed vi kan præsentere er vores islænderheste. De ankom til Klintemarksgård i august 2006. I 2007 fik vores 2 hopper henholdsvis et hingste og et hoppeføl. Begge sorte som deres
mødre. I år har vi fået et brunt hingsteføl  og et rød og hvidbroget hoppeføl. Vi har bedækket med samme hingst og håber selvfølgelig på yderligere et par brogede føl i 2009

På baggrund af dette vil der fremover i butikken også  være trøjer med mønstre, der har udgangspunkt i gamle islandske fotografier , altsammen udført i garnet fra egne dyr og i eget design